Diverse Forfattere
Digte af:
Maria Krogh Iversen
og af:
Mette Norrie, Vinoth Paramasamy, Anna Krog, Philip Tafdrup, Louise Rosengreen, Birgitte Bendix Krogh.
- Omslag af Ethem Erdogan -
9 digte: 1 digt pr. stop
> Download Book01.pdfSol og beton
af
Maria Krogh Iversen
Bjælkerne synker til bunds i mit hus
Regnen siler ned mellem tagets fingre
Fundamentet snubler
Jeg kan ikke gøre andet end at sætte mig til at spise hvidt brød
til det går over
* * *
Sol og tøj
af
Maria Krogh Iversen
Græsset strækker sine arme mod himlens facon
Skyggerne frygter solen og er krøbet i ly bag fuglenes badebassin
Drømmen kommer med stor plage
Så kan det bedre betale sig at spise og drikke og blinke
i nuets væv
hvor meget det slider og søger
mennesket
kan det ikke regne ud hvad der sker under solen
inventarets logik
er skjult og spøger
tilbage er kun
at knappe sine bukser og tage sin menneskepullover på
hellere en levende hund end en død løve
hellere leve i en skal end dø i en guldskål
* * *
Sol og bøn
af
Maria Krogh Iversen
Jeg besluttede mig for at drikke og forgifte mig med solen
for den lovede et sukkerfrit liv
jeg havde mænd i mine skørter
og katte på mine lår
men
livets stearin måtte størkne
for en tid
måtte lyset bøje sin nakke
Der var så mange sten og minder at brække ud i en håndvask
Jeg beder dig om
at lægge brænde på mit bål
og iklæde verden en dragt af dugblå sandhed og krop
lad det regne med vind over landet
med puder af lys
og styrkestøvletter
om krabber af lykke i kroppens lo
* * *
Jeg har ventet
af
Mette Norrie
Jeg har ventet; borde er væltet, stole fløjet; døre
revet af på
stationer;
ventet,
vandet velvidende at
har kogt noget vil ske, bare
tredive gange hænder i koldt vand,
løbet ned ad på spring bag en dør
vægge op ad stolper i en kælder, bare vente
ventet på at huden på lys og negle, bare vente;
blev en krop på at på morgen, på nat bare
sandet løber ud fødder ned ad gange
af et glas på lejrskoler langvejsfra
går i stykker lyden af trin
som et spejl ned ad trapper
der har ventet og bare vente
trodset syv års og blinke
ulykker, to for ja, et for nej,
ventet. ventet
* * *
Dryppende
af
Vinoth Paramasamy
Driver gennem himlen
på en dråbeformet kamel
insisterende på lydmurens grænse
…………..Jorden
en mudderpøl af strøtanker
helt elektrisk, nærmest kåd
med facade som en mellemlanding
…………………………….En by
af bakterielle udskejelser og oplevelser
Her vil jeg lande
* * *
Polarnat
af
Anna Krog
Hvalfangerens blå overfrakke afslører ham
Som han går dér
I den hvide sne
Belyst af nordlysets bølger
Under en kulsort ishavshimmel
Uden måne og stjerner
Med hænderne i lufferne i lommerne
Mens sølvtågens ånde sætter sig i hættens pels
Som tusinder istapper
Der spændes hårdt i luftens frost
Der blander sig med mørket der omgiver ham
Mens han ser mod øst
Og venter på februars forbeholdne komme
* * *
Vinter 1
af
Philip Tafdrup
Vi vækker overvintrende sommerfugle
når vi tænder op i aflukkede rum
vinger blafrer mod en decemberkold rude
lyst op af hvid sne fra markerne
vi bærer sovende børn ud i kolde biler
som vi selv blev båret ud engang
sænker kister i grave
som vi selv skal sænkes ned
jeg fangede den flakkende sommerfugl i min hånd
og smed den ind i et koldt rum
så den kunne gå i dvale igen
dér
verden lukker sig
om sig selv
* * *
Transport # I
af
Louise Rosengreen
Transport er bare et andet ord for tidsfordriv,
det der sker mens vi tror vi flytter os
Istiden er den eneste transportform
jeg har respekt for
Den ankommer i sit eget tempo,
er globaliseret på sin egen facon
og ser ingen ulempe i at have grus, sten og rhombeporfyrer i skoene
Hjem er bare et andet ord for køleskab
et sted vi opbevarer vores kroppe
i håbet om at de vil holde længere
* * *
Ventetid
af
Birgitte Bendix Krogh
At vågne så brat som søvnen var dyb
med dynen op om ørene
og man helt kommer til at le
fordi stemmerne er så tunge
og varmen så trykkende sød
Hjertet tikker hurtigere end uret
Fingrene trommer hårdere på låret
En natsværmer støder sagte imod
et lysglimt fra et krøllet gardin
som panden så tør af de kys
og der åbnes et vindue til haven
til dage der bare gror til
I sengene bliver aftrykkene ikke for længe
Sandalerne i gangen så fine og lette
Dørene klapper så stille i vinden
og det kan ske så snart det skal være
at kaffen bliver kold af at stå
og stuen et udtræk af døsig sommer
som jordbær i fløde en søndag i stilhed
Det er med meget lidt indblik i, hvordan man sætter et godt digt sammen, at jeg siger, at jeg syntes det er nogle rigtig gode digte, der er blevet valgt ud.
Jeg vil gerne fremhæve Louise Rosengreens vers:
Hjem er bare et andet ord for køleskab
et sted vi opbevarer vores kroppe
i håbet om at de vil holde længere
Som noget jeg syntes rammer mig. Ligeledes er jeg vild med Vinter 1 af Philip Tafdrup.
Noeddeskov, her er jeg meget uenig. Som du nok husker fra folkeskolen, ja så forudsætter det altså, at det skal rime, hvis der skal være tale om et digt. Som sådan er dette fejlslagne forsøg.